Hvad er en antiphishingkode, og hvordan indstiller du den på Binance?
Hvad er en antiphishingkode, og hvordan indstiller du den på Binance?
2023-05-10 08:23
En antiphishingkode er en sikkerhedsfunktion, som giver dig mulighed for at tilføje et ekstra lag af sikkerhed til din Binance-konto. Når du har aktiveret antiphishingkoden, vil den være inkluderet i alle ægte e-mails fra Binance. Denne kode gør det muligt for dig at skelne ægte e-mails fra phishing-e-mails og hjælper dig med at forhindre forsøg på phishing.
Hvordan opretter du din første antiphishingkode?
1. Log ind på din Binance-konto, og klik på ikonet [Profil], og klik på [Dashboard] i rullemenuen.
2. Klik på [Sikkerhed].
3. Rul derefter ned til afsnittet [Avanceret sikkerhed], og klik på [Aktivér] ved siden af [Antiphishingkode].
4. Klik på knappen [Opret antiphishingkode] for at komme i gang.
5. Indtast den ønskede antiphishingkode, og klik på [Send].
Koden skal bestå af mellem 4 og 20 tegn og må ikke indeholde specialtegn. Vi anbefaler, at du vælger en kode, som ikke er let at gætte, men som du let selv kan genkende.
6. Fuldfør sikkerhedskontrollen med dine registrerede totrinsgodkendelsesenheder.
Når du har indtastet din totrinsgodkendelseskode, har du oprettet din antiphishingkode. Nu vil alle e-mails, der virkelig er fra Binance, indeholde den kode, som du har indstillet.
Hvordan opdaterer du din antiphishingkode?
1. Log ind på din Binance-konto, og klik på ikonet [Profil], og klik på [Dashboard].
2. Klik på fanen [Sikkerhed].
3. Rul derefter ned til afsnittet [Avanceret sikkerhed], og klik på [Skift] ved siden af [Antiphishingkode].
4. Klik på [Skift antiphishingkode].
5. Indtast en ny antiphishingkode, og klik på [Bekræft].
6. Fuldfør sikkerhedskontrollen med dine registrerede totrinsgodkendelsesenheder.